Til fedtet hår. Til hår, der ikke vil vokse sig langt. Som hjælp til ødelagt hår og træt hovedbund. Alle disse problemer kan løses med ÆBLECIDEREDDIKE SOM BALSAM TIL HOVEDBUNDEN! <3

Det er mit hjemmelavede, gennemprøvede ”skønhedsprodukt” til brug på håret. Hver gang jeg lægger mærke til, at der er noget i vejen med mit hår, dukker det mirakuløst op på badeværelset som våben i min daglige kamp for smukt, sundt hår.

Hvorfor kan jeg lide æblecidereddike, og hvorfor betragter jeg det som et kosmetisk produkt?

Der er to grunde til, at jeg kan lide at bruge æblecidereddike som hårplejeprodukt: det er billigt, og det fås alle vegne. Og der er en ting til – det er meget effektivt.

Faktisk kunne jeg godt løse hvert af mine hårproblemer (skæl, samt fedtet og irriteret hovedbund) med særskilte færdiglavede skønhedsprodukter, der som regel hævdes at være meget avancerede. Det kunne jeg selvfølgelig godt gøre, men det ville tage mere af min dyrebare tid, og det ville helt sikkert være dyrere.

Men med æblecidereddiken har jeg erstattet snesevis af andre hårplejeprodukter – uden konserveringsmidler, parabener og andre stoffer, der kan påvirke håret negativt.

Hvad indeholder æblecidereddike?

Lad mig sige et par ord for at forklare, hvorfor æblecidereddike er et middel mod ødelagt, svækket, mat og groft hår.

Først og fremmest indeholder æblecidereddike ikke syntetiske tilsætningsstoffer. I stedet består det af masser af aminosyrer, syrer (fx kumarsyre, koffeinsyre), pektin og polyfenoler. Jeg ved godt, det lyder som volapyk, men jeg kan fortælle dig, at alle disse forbindelser betyder, at æblecidereddike er helt naturligt og et meget effektivt hårplejeprodukt.

Hvad er fordelene ved æblecidereddike?

Det er godt at bruge æblecidereddike i hårplejen, for den:

  • lindrer inflammation og kløe
  • virker bakteriedræbende
  • renser hovedbunden
  • reducerer problemer med fedtet hovedbund
  • bekæmper skæl
  • fremmer hårvæksten
  • forebygger hårtab
  • glatter håret og gør det blankt
  • afbalancerer hovedbundens pH

Opskrift på hovedbundsbalsam med æblecidereddike

Lad os vende tilbage til indlæggets hovedperson – en hovedbundsbalsam lavet af æblecidereddike. Skal man bare skylle håret med æblecidereddike? Desværre er det ikke helt så enkelt.

En god æblecidereddikebalsam til hovedbunden er en blanding af ren eddike og vand – 2 spsk. eddike og 2½ dl vand. Det er ikke en god ide at bruge eddiken lige ud af flasken, da den kan udtørre håret. Men når du har blandet de to ingredienser, hælder du din balsam i en sprayflaske og bruger den efter hårvasken.

Sådan bruger du hovedbundsbalsam med æblecidereddike:

  1. Vask håret med shampoo som sædvanligt
  2. Bruge et håndklæde for at fjerne overskydende vand – gør det meget nænsomt
  3. Spray håret med din balsam
  4. Masser hovedbunden og gnid eddikeblandingen ind
  5. Vent et stykke tid og vask så håret
  6. Tør håret, som du plejer

Hvem anbefaler jeg denne hovedbundsbalsam for?

Hovedbundsbalsam med æblecidereddike er ikke for alle, og det bør der ikke herske tvivl om. Hvis håret er udtørret og ødelagt, skal du være forsigtig med dette hjemmelavede hårplejeprodukt, det det kan gøre disse problemer endnu mere alvorlige.

De af jer, der er lidt overfølsomme over for duftstoffer bør heller ikke bruge denne hovedbundsbalsam. Lugten af eddike er stærk. Men jeg må dog sige, at den forsvinder ret hurtigt, så du kan faktisk kun lugte den under brugen.

Og bortset fra de to grupper, synes jeg, at alle bør prøve hovedbundsbalsam med æblecidereddike!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *