Velkommen kære læsere! 🙂

Dagens indlæg skal redde hår, der ikke er blankt. Vil du gerne sige farvel til ødelagt og mat hår? Fint! Herunder ser du de mest populære metoder til at gøre håret blankt. Hurtigt, nemt og uden dyre behandlinger.

Jeg har stillet spørgsmålet, så lad os komme i gang.

Mat hår: årsager

Selvom jeg ikke er ekspert i hårpleje har jeg lidt erfaring med det, og jeg har lært lidt hist og pist, fordi jeg har denne blog. Og jeg har også lært om årsagerne til mat hår? Dem vil jeg give videre her.

Almindelige årsager til mat hår:

  • UV-bestråling i længere tid
  • dårlig kost, der mangler essentielle vitaminer og mineraler
  • hårvask i hårdt vand
  • for meget stress
  • forkert hårpleje og hårstyling

Hvordan gør man håret blankt og holder det blankt længere?

Det er vigtigt at være klar over, at der er potentiale i alles hår, og det er værd at kæmpe for. Og i de fleste tilfælde kræver denne kamp andre ”våben” en blot en spray til mat hår – de dækker bare over problemet. Hårets naturlige blankhed skal fremhæves gennem rigtig god hårpleje.

Her er nogle ideer, der vil hjælpe dig med at forstå, hvordan, du nemt og hurtigt kan gøre håret blankt, og vigtigst af alt er de effektive!

1. PAS PÅ HÅRET 

Blankt hår er sundt hår – hold håret i god stand ved at behandle det med naturlige olier, balsammer, masker og hovedbundslotion. Hvis du forsynet håret med essentielle næringsstoffer (altså hvis du spiser de rigtige fødevarer) og holder dig godt hydreret, kan du sagtens få blankt hår.

2. BESKYT HÅRET MOD SOLEN

Tilsyneladende har solen den største indflydelse på hårets udseende – jo oftere vi udsætter håret for UV-bestråling, desto hurtigere bliver det mat. Du kan selvfølgelig godt modvirke solens skadelige virkning – brug naturlige olier, mist og lotion, der beskytter håret mod solen og sløver fotoaldring.

3. FRISER OG MASSER HÅRET JÆVNLIGT

Jævnlig frisering af håret og massage af hovedbunden er en god måde at genoplive håret på og gøre det blankt. Hvad opnår du med det? Begge disse enkle procedurer forbedrer blodtilførslen til hovedbunden, hvilket resulterer i stærkere hårrødder. Dette resulterer derefter i tykkere, blankere hår.

4. BRUG EN BALSAM EFTER HÅRVASKEN

Hvis du gerne vil have blankt hår, skal du huske noget meget vigtigt – brug altid balsam, når du er færdig med at vaske hår. På den måde beskytter du ikke blot håret mod skade og fugttab, du gør det også glat og blankt.

5. VASK HÅRET GRUNDIGT

Der er få, der ved, at den bedste måde at gøre håret blankt på er at vaske håret og hovedbunden grundigt. Hårets udseende er tit påvirket af overskydende rester af hårstyling produkter – de svækker håret og forstyrrer korrekt funktion af hovedbunden.

Hvordan gør man hurtigt håret blankt?

For dem af jer, der gerne vil have en hurtig måde at behandle mat hår på, er her nogle gennemprøvede metoder, I  kan prøve i dag. Disse metoder er enormt hurtige til at forbedre hårets naturlige blankhed. Men selvom de er effektive, er resultaterne kun midlertidige.

  • Spray til blankt hår. Anskaf dig en hårspray, der indeholder partikler, der reflekterer sollys. Brug den til at gør håret ekstra blankt.
  • Eddikeskyl / koldt vand. Når du er færdig med at vaske hår, skal du skylle med et syreholdigt hårskyllemiddel. Du kan for eksempel bruge hindbærskyl, eller du kan bare skylle håret med koldt vand. Resultatet skulle være nogenlunde det samme, siden begge væsker bidrager til at glatte hårets overflade (dvs. lukke hårets kutikula), hvilket resulterer i mere blankt hår.
  • Lidt olie på hårspidserne. Tag et par dråber naturlig olie, kom olien på håndfladerne og kom den så på hårspidserne for at gøre håret glat og blankt.
  • Flydende silke i stedet for balsam. Efter hårvasken og før du føntørrer, skal du tage en dråbe flydende silke og komme den på håret. Det vil overraske dig, hvor hurtigt det bliver glat og blankt.

Hvis du har andre ideer til at gøre håret blankere, må du selvfølgelig hellere end gerne fortælle om det i kommentarerne. Jeg vil sætte stor pris på dine fif. En anden gang kan jeg måske lave et længere indlæg om blankt hår, takket være jeres ideer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *