Termisk vand kommer fra dybt skjulte kilder, der ligger op til 6000 meter under jordens overflade. Fordi det løber igennem flere jordlag, får det mulighed for at opsamle forskellige sporstoffer og andre mineraler. Desuden opvarmes termiske vandkilder af varmt magma, der flyder under jordoverfladen, hvilket giver anledning til forskellige kemiske reaktioner. På den måde skabes der nye, dyrebare stoffer i termisk vand.
Termisk vand bruges på helseresorter og skulle kunne kurere akne, psoriasis og astmaeksem. Men er kommercielt termisk vand en god erstatning for det termiske vand, der bruges på helseresorter? Hvad er de kemiske bestanddele i termisk vand, og hvordan bruges det korrekt? Hvad er kilderne til det termiske vand?
Hvilke stoffer findes i termisk vand?
Fra et mikrobiologisk udgangspunkt betragtes termisk vand som rent og allergenvenligt. På grund af den høje koncentration af mineraler og mikroelementer har termisk vand en positiv indvirkning på huden. De essentielle næringsstoffer, som termisk vand har så rigt indhold af, trænger ind i huden og bliver til dels siddende i overhuden, mens de til dels når ned i de dybere hudlag, der lindres og heles af netop disse elementer. Og dette er grunden til, at selv afkølet termisk vand, der bliver til mineralvand, bruges som en grundlæggende bestanddel af mange næringsrige hudpleje produkter.
Termisk vand: Hvordan bruges det?
Alle cremer og kropsbalsammer, der indeholder termisk vand, bør udelukkende kommes på ren hud, og det er bedst, hvis huden er nyvasket. Hvad kommercielt termisk vand angår, findes der to tankegange vedrørende korrekt brug af dette naturlige kosmetiske produkt. Ifølge den ene bør man sprøjte termisk vand på huden og så tørre efter med en serviet, mens man ifølge den anden skal lade vandet trænge helt ind i huden. Det er så op til dig at vælge, hvilken måde du bedst kan lide. Hvis huden ikke føles stram, når du lader vandet sidde, tror jeg ikke, at du behøver at fjerne det.
Der er store fordele ved at bruge termisk vand hele året, især hvis du tit befinder dig i opvarmede lokale. Der er overraskende mange måder at bruge det på:
- det er en god erstatning for skintonic
- opfrisker huden og reparerer din makeup
- lindrer huden efter hårfjerning (herunder barbering af skæg)
- afhjælper solskoldning (herunder for meget tid under solarielampen) og lindrer hud, der bliver irriteret af stærk vind
- er almindeligt brugt af dermatologer til lindring for huden efter forskellige skønhedsbehandlinger, såsom kemisk peeling
Termisk vand er – uanset hvad du bruger det til – yderst effektivt og behageligt at bruge. Hvis du ikke endnu ikke har fået chancen til at bruge det, skal du endelig gøre det.
Termisk vand i helseresorter vs. kommercielt termisk vand
Når der er tale om visse alvorlige hudlidelser, kan skønhedsprodukter, der indeholder termisk vand selvfølgelig ikke erstatte termisk vand, som man kan få det på helseresorter. Helseresorter tilbyder ikke blot varme bade med termisk vand, de byder også på det optimale klima og hjælp fra erfarne og veltrænede medarbejdere. Og hvis du tager på helseresort i nogle uger, lærer du også folk at kende med samme lidelser som dig, og så er din egen lettere at acceptere. Godt begyndt er halvt fuldendt med en god mental holdning, når man bekæmper en sygdom, også hvis den er dermatologisk.
Den mest gavnlige form for termisk vand for huden er vand, der er beriget med det størst mulige antal næringsstoffer, men i lave koncentrationer. Ellers kan termisk vand virke irriterende på huden. De kemiske bestanddele i termisk vand er tæt forbundet med den kilde, vandet kommer fra. Der findes ikke to kilder for termisk vand med samme sæt elementer.
Europæiske kilder til termisk vand
Herunder giver jeg dig nogle europæiske kilder til termisk vand, der længe har været brugt i produktionen af mange populære cremer og balsammer. Sådanne produkter har ikke blot forskønnende egenskaber, de kan også kurere visse hudlidelser. Her er kilderne:
Avène
Det er navnet på termisk vand, der kommer fra Sainte Odile, som ligger i Sydfrankrig. Det indeholder mange mineraler, men i meget små mængder. Det er kendetegnet af et optimalt kalcium-magnesium forhold, som rent faktisk accelererer hudens processer til at helbrede sig selv. Andre elementer i Avène termisk vand omfatter: silicium, der forstærker blodkarrene, kobber, der accelererer hudens stofskifte og virker antibakterielt, mangan, som har til opgave at modvirke allergiske reaktioner, og svovl, der behandler akne. Der foreligger kliniske beviser for, at termisk vand fra Avène bidrager til helbredelse af psoriasis, mild astmaeksem, hudbetændelse som følge af laserbehandlinger, ar, eftervirkninger af skoldning/solskoldning og prurigo. Sidst men ikke mindst kan man roligt komme termisk vand fra Avène direkte på huden (uden at fortynde det).
Vichy
Dette termiske vand kommer fra det franske helseresort af samme navn. Det hører til en gruppe af klorid-bikarbonat-natrium-holdige vandtyper. Det indeholder 17 mineralsalte og 13 sporstoffer. Man anerkender det for dets fugtende og lindrende egenskaber. Det vigtigste er, at termisk vand fra Vichy lindrer irritationer forårsaget af de lægemidler, der kurerer keratoderma. Desuden kan termisk vand fra Vichy fjerne psoriasis og den rødmen, man typisk ser med følsom og atopisk hud. Man har også påvist øget modstandsdygtighed mod frie radikaler i huden. Alt dette gør, at termisk vand fra Vichy finder almindelig anvendelse i præparater mod aldring og akne.
La Roche-Posay
Termisk vand, der kommer fra denne kilde er en kombination af regnvand (naturligt filtreret gennem jordlagene) og meget gammelt dybhavsvand (som indeholder et unikt sæt mineraler og sporstoffer). Det hører til vandtyper med lavt mineral indhold og det bemærkelsesværdige ved det er indholdet af selen – en meget stærk antioxidant, der sløver hudens aldringsprocesser og virker anti-inflammatorisk. Termisk vand fra La Roche-Posay hjælper huden til at heles hurtigere, forbedrer dens modstandsdygtighed og afhjælper rødmen og kløe.
Hvad synes du selv om kommercielt termisk vand? Kan du forestille dig at leve uden? Bruger du det overhovedet? Hvis termisk vand is blandt dine foretrukne kosmetiske produkter, hvordan bruger du det så? Jeg glæder mig til at høre fra dig.





Skriv et svar